Virksomhedsøkonomi B, 3. udgave

Virksomhedsøkonomi B, 3. udgave

Grundet den udskudte gymnasiereform udkommer Virksomhedsøkonomi, niveau A og B, 3. udgave ikke som papirbøger. Bøgerne er derimod udgivet som digitale e-bøger, og de kan bestilles via Gymportalens webshop.

Grundbog/lærebog

Læs mere

Trojkas undervisningsmateriale til Virksomhedsøkonomi B er i overensstemmelse med den gældende fagplan og lærervejledning til stofområdet virksomhedsøkonomi, niveau B. Materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX.

Den samlede undervisningspakke omfatter følgende:

  • Grundbog
  • Opgavesamling
  • E-læringsmateriale på bogens website

Grundbogen er udgivet som digital e-bog. 

Opgavesamling er udgivet som digital e-bog.

Trojkas digitale e-bøger købes via Gymportalen og afvikles på Lix Technologies platform.

Forord

Virksomhedsøkonomi, niveau B, 3. udgave omfatter grundbog og opgavesamling samt e-læringsmateriale på bogens website.

E-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet virksomhedsøkonomi, niveau B og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX.

Trojkas læremidler til Virksomhedsøkonomi B giver en grundig indføring i fagets begreber og metoder. Derved erhverver eleverne viden og færdigheder, som er forudsætningen for opnåelse af kompetencer til at kunne løse relevante problemstillinger.

Vi har bestræbt os på at præsentere stoffet på en interessevækkende og motiverende måde. Vi har realiseret vore pædagogiske intentioner ved at anvende varierende grafiske fremstillinger. De mange figurer og fotos i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt en række praktiske eksempler fra små og store danske virksomheder. Hvert kapitel i grundbogen afsluttes med et resumé og en oversigt med vigtige begreber.

Ifølge fagplanen skal HHX-elever ikke lære bogføring. Der kan dog være fornuftige argumenter for, at eleverne bør have en grundlæggende forståelse for bogføring. Vi har derfor udarbejdet en række appendix om grundlæggende bogføring. Hvis eleverne skal have et dybere kendskab til bogføring, f.eks. i forbindelse med et projekt, er der på bogens website flere appendix til fri download, hvor der er mulighed for at fordybe sig i bogføringens velsignelser. 

Den tilhørende opgavesamling følger grundbogens kapitelopbygning. Der tilbydes et bredt udvalg af opgaver med henblik på at sikre en varieret og motiverende undervisning. Opgavesamlingen indeholder en række opgaver, der fokuserer på anvendelse af Excel. På bogens website findes ekstramateriale i form af Excel-filer, som elever og lærere kan downloade og anvende til løsning af opgaver.

I både grundbogen og opgavesamlingen er der lagt vægt på, at eleverne kan anvende IT som en naturlig og integreret del af undervisningen. Opgavernes spørgsmål er formuleret ud fra forskellige taksonomiskeniveauer, så opgavernes sværhedsgrad fremstår varieret. Derved afprøves eleverne i deres viden og relevante kompetencer opøves.

Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med ekstra e-læringsmateriale. For undervisere er der adgang til vejledende løsninger til opgaverne. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget.               

Juni 2015
Jan Furbo Sørensen
Peter Revald
Jonas Hansen
Peter Nørgaard Christensen

E-læringsmateriale

Klik på 'E-læringsmateriale' og få adgang til download af figurer fra grundbogen, PowerPoints m.m.:

E-læringsmateriale

Virksomhedsøkonomi B, 3. udgave - Grundet den udskudte gymnasiereform udkommer Virksomhedsøkonomi, niveau A og B, 3. udgave ikke som papirbøger. Bøgerne er derimod udgivet som digitale e-bøger, og de kan bestilles via Gymportalens webshop.
Jan Furbo Sørensen, Jonas Hansen, Peter Nørgaard Christensen & Peter Revald
3. udgave 2015
Hæftet
ISBN: 9788771540123
593 Sider
Pris: 298,00 kr.

Læs et uddrag af grundbogen 

Læs et uddrag af opgavebogen 

 Skoler kan købe e-bogen på Gymportalen