Om Trojka

Lærebøger skal motivere eleverne og præsentere stoffet på en måde, så eleverne får lyst til at arbejde med faget. Samtidig skal bøgerne behandle stoffet på en seriøs måde. Kan man få disse to mål til at gå op i en højere enhed, er der skabt et lærebogsmateriale, der medvirker til at sikre en velfungerende undervisning.

Skolerne har gennem årene taget særdeles godt imod Trojkas udgivelser. En række af vore lærebøger indtager således positionen som den mest anvendte lærebog i det pågældende fag. Trojkas lærebøger udarbejdes altid i et tæt og inspirerende samarbejde med erfarne undervisere.

Når vi udvikler et nyt lærebogsmateriale, arbejder vi altid efter de samme fire grundprincipper:

  • Stoffet skal behandles på en seriøs måde
  • Sproget skal være læsevenligt og tilpasset målgruppen
  • De præsenterede teorier skal suppleres med praktiske eksempler
  • Bøgernes layout skal være motiverende


På denne måde sikres et pædagogisk og velfungerende koncept for vort undervisningsmateriale. Ved udviklingen af Trojkas lærebøger fokuserer vi på at aflaste underviserne i det daglige arbejde. Derfor er der udarbejdet velfungerende opgavesamlinger, der kan sikre elevernes fortsatte engagement. Desuden tilbyder vi vejledende løsninger til samtlige opgavesamlinger.

Lærebøgernes figurer kan downloades fra de respektive bøgers websider med e-læringsmateriale - gå ind på bogreolen iTrojka